Styrk dit selvværd med nye selvfortællinger

Ved at korrigere dine negative selvfortællinger kan du styrke dit selvværd og få mere af det, som du gerne vil have i dit liv.

Ganske kort er selvfortællinger, som ordet siger, det vi går og fortæller os selv. Om vi fortæller os selv, at vi er gode nok lige som vi er eller om vi fortæller os selv, at vi er en skuffelse, en fiasko, eller andet selvnedsættende.

Når selvfortællingerne er overvejende negative går det udover vores selvværd. Og når selvværdet er lavt, så føles det som om selve livet er i bund.

Det kan der heldigvis laves om på.

At korrigere dine selvfortællinger fra overvejende negative til overvejende positive og kærlige overfor dig selv er et stærkt værktøj til at styrke dit selvværd.

Et første skridt til at lave om på det er at blive opmærksom på, HVAD det er, du går og siger til dig selv. En opmærksomhedstræning, vi laver i det terapeutiske rum. Men også en opmærksomhedstræning, du kan øve dig i selv. Oftest kører selvfortællingerne nemlig helt pr automatik uden vi opdager, HVAD det egentlig er, der foregår. Bliv opmærksom på det. Hvad er det helt præcis, du går og siger til dig selv, som får talt dig så meget ned, at dit selvværd er så krakeleret? Og skriv det ned. Det er et virkelig vigtigt skridt med opmærksomhed. For når du først har opdaget det er du klar til at overveje nye historier. Nye historier, som kan løfte dig, støtte dig og være til for dig på en måde, så du kan udfolde dig og så du mærker en helt ny frihed til at gå ud i livet og til at være DIG. Lige som du er.

Jeg har mange års erfaring i at hjælpe mennesker som dig med at at komme til at føle sig helt ok lige som de er, føle sig værd at elske og føle sig værdige til at opnå det, de længes allermest efter og drømmer om.

Du er selvfølgelig også velkommen.

Kh Charlotte

Du kan se mere om mig her og dine muligheder for booking af samtale/forløb her

 

 

Basen skal være i orden for at danne sunde og gode relationer

Den følelsesmæssige sult. En indre tomhed. Det var en stor lettelse for mig og en uendelig følelse af frihed, der indtraf, da jeg forstod, at ingen, som i absolut ingen anden kunne udfylde tomrummet. Det indre tomrum. Kunne mætte mig. Uden mig selv.

Al den energi, jeg havde lagt i at søge kærlighed, anerkendelse, accept ude i verden. Som den dygtige datter, den kloge pige, den bedste til det ene og det andet. Den pæne pige. Kunne jeg trække hjem til mig selv. Det kom ingen andre steder fra. Det jeg søgte. End fra mig: At begynde at holde af, anerkende og heppe på mig selv.

Det var en stor lettelse og en uendelige følelse af frihed, der indtraf, da jeg forstod det. OG begyndte at LEVE det.

Lægger du din energi ud i omgivelserne i din higen efter accept og anerkendelse? Eller beholder du den hjemme hos dig selv?

Uendelig mange “pæne piger”gør. Desværre. Får lagt så meget af deres smukke energi ud i omgivelserne. I kærlighedsforhold, i arbejdsforhold, i snart sagt enhver relation. Og kommer ofte til at være i forhold og relationer, som ikke er gode for dem. Fordi de dybest set ikke har basen i orden: Den gode relation til sig selv. Med selvaccept, selvanerkendelse, selvomsorg, ja, selvkærlighed.

I individuel psykoterapi er det ofte et grundlæggende tema, der udspiller sig under den umiddelbare årsag til, at man har søgt terapi. Se min profil her

/Charlotte

PS Jeg har nye spændende aktiviteter på programmet for efteråret. Udover individuel terapi og supervision, som jeg selvfølgelig fortsat tilbyder i min praksis. Se mere her

Skab dig – 7 gode grunde

Gad vide, hvad du tænker, når jeg siger sådan: SKAB DIG! Gad vide, om du er én af dem, der netop er vokset op med formaninger om IKKE at skabe dig? 

Jeg siger så noget andet: SKAB DIG.

For jeg har opdaget både, hvad det gør ved mig selv OG hvad det gør ved rigtig mange andre, som jeg har haft i terapi igennem årene, når vi begynder at udtrykke ting om os selv, som vi måske gennem et langt liv ikke tidligere har vovet. Når vi begynder at SKABE os. 

Følelser, behov, tanker, som vi måske altid har gået med for os selv kan være en katalysator for at genfinde/finde os selv på et dybere, mere autentisk plan. For at SKABE os selv. Når vi begynder at udtrykke noget af det, som vi har ignoreret og undertrykt i os, er det en begyndelse på at sætte os selv mere ærligt og mere autentisk i spil i vores liv. Det er en begyndelse på at definere os selv mere ud fra en indre kerne end fra dogmer, regler og normer, som vi er blevet tillært tidligt i vores liv. Det er en (ny)-skabelse af os selv. 

Der er rigtig god grund til at gøre op med den dogme, der hedder, at du ikke må skabe dig. Det du vil få ud af sådan et opgør er nemlig, at du 

  • vil føle dig mere fri til at udfolde dig som den du er helt ind i din kerne
  • vil føle dig mere hel og i balance med dine værdier
  • bliver mere tilstede i nuet
  • oplever følelsen af meningsfuldhed på et dybere plan
  • får mere mod til at gøre mere af det, du længes efter
  • bliver mindre selvkritisk
  • får friere adgang til dine fulde potentialer og din indre kraft

ØVELSE

Jeg vil give dig en lille øvelse, som du evt kunne bruge lidt tid på nu, hvor du måske har sommerferie. Jeg vil bede dig om at reflektere over, hvor du befinder dig på en skala fra 1 – 10 med hensyn til at være i kontakt med din indre kerne. Hvor er du placeret mht de syv ovenstående punkter? Slår du fx øjnene op om morgenen og som det første møder en følelse af meningsløshed? Længes du efter at føle dig mere fri til at være HELE dig?Hvordan lever du egentlig dit liv i forhold til den du er og de værdier, du har?  O.s.v. Hvad vil dine svar være til dig selv, hvis du på den måde går lidt tæt på dig selv? Forkæl evt. dig selv med en fin lille notesbog, hvor du kan skrive dine refleksioner ned i. 

Det er en øvelse, jeg selv har gjort og gør meget i mit liv. Og jeg kommer altid LIDT tættere på mig selv igen, når jeg gør det. 

Jeg har flere spændende aktiviteter på programmet for efteråret. Udover individuel terapi og supervision, som jeg selvfølgelig tilbyder i min praksis, udbyder jeg forskellige holdforløb. Bl.a. også hold, hvor vi vil lave øvelser som ovenstående og udfolder yderligere i en kunstterapeutisk kontekst. Jeg glæder mig selv rigtig meget. Og det skulle glæde mig meget at have dig med på et af holdene. 

Hvis du vil se mere kan du klikke på links nedenfor og/eller gå ind på oversigten her.

De allerbedste sommerhilsner med en opfordring til at SKABE dig 
Charlotte 

IMG_4354

20170625_151151006_iOSabstrakt-maleri

Kreativitet – en del af det at være menneske

 

15403599_1183453728399086_9146893678519622963_oDet er fuldstændig afgørende for min trivsel at udfolde mig kreativt. Det er gået op for mig, hvor meget, jeg har ignoreret en trang, der egentlig har været der i årevis og at det er vigtigt for mig at tage det alvorligt. Altså at sikre mig den tid, der skal til for at dyrke det skabende. For det er ligesom at trække vejret. Det er en ventil, hvor der både strømmer energi ud og kommer ny energi ind.

Jeg er af den overbevisning, at alle mennesker selvfølgelig er kreative. Selvom mange siger, at de ikke er det. Men vi er født skabende. Vi er skabelse. Vi er celler i den store skabelse, så hvordan kan vi være “ikke kreative”? Det kan godt være, at kreativiteten i os ikke har fået næring, fået luft, er blevet trynet, latterliggjort o.s.v. Men den er der alligevel. Det er kun et spørgsmål om at vække den til live igen.

At være i kontakt med min kreativitet gør mig til et helt menneske. Som at trække vejret og ikke kunne det, så ville jeg dø. Sådan føles det også, når ikke jeg prioriterer det at være skabende. Selvfølgelig ikke at jeg falder død om. Men som om min sjæl dør en lille smule. Det bliver lidt ørkesløst og meningsløst at bevæge mig omkring i livet. Jeg kan se ud som om, jeg er her. Men min sjæl sidder et sted i et hjørne og tørster.

Lykkeligvis har tingene artet sig så meget henad vejen, at det skabende element fylder ganske meget i mit liv i dag. Så meget, at jeg brænder for at hjælpe andre til at få kontakt til deres skabende evner i sig.

Skulle du føle en tørst efter det samme, som jeg så tit har mærket, efter at udfolde dig, udvide dig selv gennem din kreativitet, synes jeg du skal kigge med her. For jeg starter lige om lidt et nyt hold op, hvor du får rig lejlighed til at bringe din kreative ild i spil på lærred.

design-26

 

 

 

 

Det kræver absolut ingen forkundskaber at deltage. Alle bliver guidet individuelt både i forhold til materialer, teknikker og selv processen.

Du skal være meget velkommen

Du kan tilmelde dig ved at skrive til mig på mail@charlotteskaaning.dk eller mail@artbyc.dk eller tlf 28990590

Kærlig hilsen

Charlotte

 

Mod til at stå ved din sensitivitet gør den store forskel

Jul og årsskifte står for døren. Og tiden vækker til eftertanke og status på det år, der gik.

Noget af det, jeg særligt har bemærket i løbet af dette år er, at der er flere og flere der begynder at få en forståelse for, at vi har brug for andet og mere i livet og i vores samfund end at være effektive, hurtige, strategisk tænkende, nøgterne, handlekraftige og have kontrol over hvert skridt, vi går. Jeg aner en tendens, der går i en anden retning. En tendens, hvor flere og flere i højere grad begynder at skatte det mere skrøbelige, det sensitive, det følsomme, det ikke målbare og det til tider ganske ufornuftige i mennesket.

Det kan kun få mig til at juble, når jeg f.eks. hører ledelsesfilosof Ole Fogh Kirkeby udtale:

“Når ledere idag skal ansætte nye medarbejdere skal de lede efter “robust skrøbelighed” hos medarbejdere, som formår at udnytte sensitivitet til at skabe innovation, som formår at udvikle nye værdier, som formår at turde satse og stå fast på de ting, de tror på.” Ole Fogh Kirkeby

Jeg bliver dagligt bekræftet i, hvad det betyder for det enkelte menneske at komme i og holde sig i kontakt med sin sensitivitet og følsomhed. Det gør jeg i form af synlig bedre trivsel og større tilfredshed med livet.

Jeg ser dagligt mennekser, der tager det alvorligt at stå ved deres sensitivitet, at stå ved deres menneskelige skrøbelighed for faktisk kun at komme til at føle sig stærkere desto mere de gør det. Jeg ser dem som pionerer i en tid, hvor mange har travlt og mange føler sig forkerte, hvis de ikke har det. Mennsker kan komme og sætte sig i stolen overfor mig og næsten have glemt at trække vejret. Eller i hvert fald have amputeret vejrtrækningen så meget, at de helt har mistet jordforbindelsen. De har knebet balderne så meget sammen, at de ikke længere véd, hvordan det føles, når man ikke gør det. Når man slapper af, når man bare er tilstede i stille og rolig væren. Langsomt begiver vi os så ud på en rejse sammen, hvor de stille og roligt begynder at trække vejret igen, sænker skuldrene og kommer tilstede i deres liv igen og kommer i kontakt med deres iboende sensitivitet. En rejse, hvor selvtilliden, selvværdet også genoprettes.

Det er mennesker, der har mobiliseret det mod, der skal til for at tage armtag med tidens koder og normer for den gode medarbejder, den gode ægtefælle, den gode forælder. De tager udfordringerne op og finder sig ikke mere i at lægge sig under for normer og måder at fungere på, som gør dem angste, triste, stressede, og får dem til at føle sig forkerte. De træder ud af skyggen, ind på scenen og gør sig gældende på deres præmisser. De er ikke ofre for andres menneskesyn og meninger om dem. De er ansvarsfulde og bevidste mennesker, der tager beslutninger og valg for sig selv. Det er mennsker, der derved giver andre friheden til at gøre det samme. De viser vejen.

Når de kommer til mig har de søgt støtte og opbakning for en tid. Det kan være ensomt at gå i en anden retning. Men kun en tid. Kun lige indtil det er blevet til det naturligste i verden at støtte sig selv og være den karavanefører i eget liv, hvor de føler frihed til at vælge og tage de sunde beslutninger for sig selv. De bliver pionerer for sig selv. Men de bliver det også for andre. Sådan nogle der går forrest. Dem har vi brug for. Dig har vi brug for. Til at følge trop. Til at gå med i førertrøjen.

Jeg synes, det er spændende tider, vi befinder os i. Jeg ser frem til det nye år, hvor der vil komme mere og mere af det her. Det tror jeg på. Og der vil være flere og flere, der vil stå ved, at de er sensitive, at det er skrøbeligt at være menneske. Og at det er en styrke.

Hvad tænker du? Ser du det samme som mig eller kunne du bare godt tænke dig, at det var dig, der så din sensitivitet som din styrke? Det kan være, at det individuelle forløb Særligt Sensitiv – Din Styrke er noget for dig. Se mere her

Kærlig hilsen

Charlotte

P.S. Jeg lover dig, at hver og én, der har taget det valg: at gøre deres sensitivitet til deres største styrke – de har vinket farvel til stress, angst, depression og mistrivsel. De LEVER. LIVET. Det sensitive liv – FULDT UD!

Du er velkommen til at kontakte mig for mere her på tlf 28 99 05 90 eller mail@charlotteskaaning.dk

P.S. Tilmeld dig også mit nyhedsbrev, hvor du får den gratis mini e-bog med 5 strategier til at skabe ro i et stresset nervesystem (De 5 strategier er bl.a. noget af det, vi går mere i dybden med i det individuelle forløb Særligt Sensitiv – Din Styrke).

Jeg er også at finde her på Facebook

Når angsten tager over

Hver femte af os rammes på et eller andet tidspunkt i livet af en invaliderende angst.

At kalde det, hvad det er: angst

Det er noget som mange går meget alene med. Og det kan opleves meget skamfuldt og pinligt, at noget andet: angsten – faktisk har overtaget styringen i vores liv. Så mange går rundt i både stilhed og ensomhed og lider og mistrives.

At italesætte angst i sig selv kan være ganske grænseoverskridende: Er jeg så syg? Er der så noget galt med mig? Er der en fejl ved mig? – Der kan opstå tanker i den stil som på sin vis kan virke beskyttende for vores selvforståelse, men som faktisk også står i vejen for, at vi tager vores tilstand og os selv alvorligt i den svære situation.

Vendepunktet

Det er et væsenligt vendepunkt for mange at begynde at italesætte: ja, mit liv bliver invalideret af angst. Når vi begynder italesættelsen begynder det nemlig at blive mere håndgribeligt. Angsten bliver til noget, som du faktisk reelt kan gøre noget ved for at det kan vende. For at du kan få det godt igen. Italesættelsen er et vigtigt skridt til at begynde at håndtere din angst mere bevidst og målrettet. For den invaliderende angst er på ingen måde noget, du behøver at leve med resten af dit  liv.

Behandling: At forlige dig med, at du har det som du har det

Når jeg arbejder med mennesker i min praksis, der har meget angst læner jeg mig opad de bedste metoder fra mindfulness og psykoterapi. Det, der særligt er i fokus er dit forhold til din tilstand. D.v.s. dit forhold til, at du har de følelser, som du har og at du har de tanker, som du har. Altså: Hvordan du det med, at du har det, som du har det? Som de fleste og helt naturligt (fordi det er sådan vi som mennesker er kodede) vil du i en situation, hvor du føler dig presset være i kamp med dig selv. Du kæmper med at nedkæmpe dine følelser, dine tanker, dit ubehag. – Og du vil måske opleve det som en indædt kamp med og mod dig selv, som er svær at se dig ud af. I mindfulness-terapi lærer du at blive din egen bedste ven i stedet for din egen værste fjende. Du lærer, at ved at begynde at forlige dig med, hvordan du har det,  faktisk vil opleve den forandring, som du længes efter.

Mindfulness-terapi

I mindfulness-terapi bliver du trænet i

  • ikke at (for)dømme dig selv (dine følelser, tanker)
  • ikke at blive revet med af dine automatiske følelser, tanker og fornemmelser

Når du træner det opnår du

  • en større grad af frihed til at reagere konstruktivt og med større bevidsthed, når du er presset
  • bevidsthed om at vælge, hvor meget energi og opmærksomhed, du ønsker at give det, der aktuelt foregår i dig
  • en styrket evne til bedre at rumme de forstyrrende følelser og tanker, du måtte have
  • en styrket evne til at berolige dig selv og i det hele taget leve et mere afbalanceret og meningsskabende liv

Den vigtigste pointe i mindfulness-terapi-træningen er:

Psykologisk sundhed og velvære er ikke afhængig af tankernes og følelsernes
indhold, men af selve vores forhold til, at vi har det, som vi har det

Refleksionøvelse – ud af skam og pinlighed

Hvilke tanker har du om din angst?

Er det støttende, kærlige tanker eller er det fordømmende, nedgørende?

Find 5 støttende og beroligende sætninger, du kan sige til dig selv, som mindsker skam og følelsen af, at det er pinligt, at du har det som du har det.

kh Charlotte

Du er  velkommen til at kontakte mig for mere her på tlf 28 99 05 90 eller mail@charlotteskaaning.dk

P.S. Tilmeld dig også mit nyhedsbrev, hvor du får den gratis mini e-bog med 5 strategier til at skabe ro i et stresset nervesystem

Jeg er også at finde her på Facebook

 

 

Mindfulness i hverdagen

design-8

Er dine følelser forstyrrende?

Længes du efter at få ro på tankerne?

Vil du bare gerne lære at være mere nærværende i dit liv?

 

 

Mindfulness er en stærk metode til at lære at rumme os selv og livet på en mere nuanceret måde.

Vi træner sindet i at være opmærksom her og nu uden at bedømme det, der sker. At betragte både det, der sker inde i os: vore følelser og tanker og betragte det, der sker udenfor os selv.

Vi træner os i ikke at blive revet med af automatiske følelser, tanker og fornemmelser og lærer at betragte alting som flygtigt og som en mulighed for at træffe bevidste valg. Om vi vælger at lade os rive med eller vi vil blive stående i os selv.

Den træning giver en større grad af mental frihed til at reagere konstruktivt, når vi oplever forstyrrelser og stressede situationer. Som f.eks. mange følelser, tanker, ydre som indre pres.

At blive mere mindful i vores liv længes mange efter. Og alle kan sætte skub i det ved simpel meditationspraksis i hverdagen.

En øvelse, som ikke kræver hverken meget tid eller udstyr

Sæt dig 5 minutter i en stol med lukkede øjne og hold fokus på dit åndedræt. Intet andet. Kommer der tanker (- og det skal du forvente, hvis det er helt nyt), så acccepter dem. Vend fokus tilbage på åndedræt.

God fornøjelse :)

Kh Charlotte

P:S. Hvis du har lyst til at få et mere indgående kendskab til mindfulness i både teori og praksis starter jeg op som ny underviser i LOF, Ringsted. Kursus starter den 29.9. Se mere her

Din hjerne har brug for, at du taler pænt til dig

Uvenlig tale og uopmærksomhed overfor dig selv – dine følelser og dine behov stresser din hjerne på en måde, der svarer til et savannedyrs stress, når det bliver jaget af et rovdyr. Eller du selv bliver udsat for overfald, bliver involveret i en ulykke, får et chock.

Hjernen kan ikke kende forskel på om, du reelt er livstruet og de tanker du skænker dig selv. 

Image-25

Så hvis du oplever stresssymptomer: hjertebanken, uro, tankemylder, søvnløshed, vægtproblemer, irritabilitet, tristhed m.m. er det beskeder til dig om, at begynde at tale anderledes til dig selv (med mindre du selvfølgelig befinder dig i et konkret farligt felt).

Det gør de færreste af os. Men MANGE  af os går alligevel rundt med alvorlige stresssymptomer. Fordi vi ikke taler til og opfører os pænt overfor os selv.

 

Hvor sød er du overfor dig selv? 

Eksempel på skift i de tanker, du giver dig selv og som kan hjælpe dig til at nedsætte stress og uro:
  • Jeg dur ikke til ………Det jeg er rigtig god til er…..
  • Det går altid galt for mig…….Det, der virker for mig er…..Det, der er potentiale for udvikling i er……
  • Det er min egen skyld……Det der er mit ansvar er. Det der er hans/hendes ansvar er.
  • Jeg har ikke fortjent…….Det allerbedste er bestemt for mig
  • Jeg er ikke god nok…..Jeg er lige som jeg skal være

Kærlig hilsen

Charlotte

 

P.S. Se også det individuelle forløb Fra selvkritik til Selvværd, som jeg tilbyder til særligt favorabel pris http://www.charlotteskaaning.dk/fra selvkritik til selvværd

 

Ferieguide for sensitive og andre med stresset nervesystem

Endelig ferie….har du det sådan?

Ferien er en oplagt tid til at øve os i at tage nogle gode vaner ind i vores liv. Vi har lidt mere tid og mulighed for fordybelse. Når vi vel at mærke lige husker, at vi ikke skal “amme” hele familien, før vi lytter til det, vi selv har lyst til og længes efter. Lige nu er en oplagt mulighed til at øve dig i at skabe små forandringer også dem til at tage med, når det bliver hverdag igen. Forandringer til dit gode liv. Og de små forandringer til lige nu, at du må få den skønneste sommerferie.

Hent mine bedste tip til at bringe ro i dit sensitive nervesystem Ferieguide for sensitive og andre med stresset nervesystem. Rigtig god ferie fra mig til dig.

Kærligst Charlotte

PS….forresten er det her måske noget for dig….Det er et intensivt individuelt forløb: FÅ MERE INDRE RO VED AT BLIVE DEN, DU ALLEREDE ER. Det er for dig, der virkelig og helt grundlæggende trænger til at få mere indre ro og større balance i dit liv.

P.P.S. Tilmeld dig nyhedsbrev og hent også min gratis e-bog med kreativ øvelse til at træffe beslutninger fra dit hjerte

2

1

 

 

Derfor går dine planer i vasken…….selvom du seriøst har sat alle sejl til for at det nu endelig skal rykke

Hele kroppen smiler, når jeg anretter min frokost.

Det har den ikke altid gjort. Der var engang, hvor jeg ikke tænkte så meget over, hvad jeg puttede i min krop. Men idag har jeg valgt at leve gluten- mælkefrit. Fordi det føles godt. Fordi min krop smiler til mig.

Hvorfor fortæller jeg dig det?

Det gør jeg, fordi det er en forandringsproces, jeg har gennemgået og at jeg i den proces er stødt på meget af det, vi alle støder ind i, når vi vil skabe forandring i vores liv. Og det giver mig lyst til at dele min viden om psykologien i forandringsprocesser.

Det kan være forandringer af enhver art. Det kán være kostændring, men det kan være også forandringer i form af større og mere eksistentielle som en flytning, skilsmisse, jobskifte, vi bliver syge, én dør o.s.v.

Og så er der selvfølgelig forskel på, om der sker/skal ske forandringer i vores liv, som vi selv har valgt eller ikke ikke selv har valgt. Her skriver jeg specifikt om ønsket om forandring og præmissen der indebærer frygt.Image-1-7

Måske er frygten der ikke umiddelbart. Ofte lægger vi friskt ud og vi oplever, at det går godt i starten. Vi mærker, hvordan vi tager os selv alvorligt, tager vores ønske alvorligt. Det stimulerer vores belønningsrespons i hjernen. Og vi føler os glade og stolte.

Men så sker der noget. Frygten begynder at sætte ind. Den kan du kende på tanker som f.eks.

  • Er jeg nu i virkeligheden også god nok?
  • Hvad var der nu også lige galt med den måde, jeg levede på/gjorde tingene på tidligere?
  • Er jeg i grunden ikke bare egoistisk og uden omtanke for mine omgivelser?
  • Det vil nok alligevel aldrig lykkes for mig
  • Er jeg i grunden ikke også bare for krævende og fordringsfuld?
  • Forventer ikke også for meget af mig selv og af livet?
  • Kan jeg ikke også bare være helt almndelig?
  • Behøver jeg også at være så besværlig?

Desværre kommer rigtig mange til at tage den slags tanker for pålydende. Og så er det lige her, de begynder at “falde tilbage” i de gamle rutiner, mønstre, vaner (og tro mig – jeg kender det kun alt for godt ;)) Men alt for mange (efter min mening) får simpelthen ikke lige taget skridtet udover de her bremseklodser og for alvor transformeret de gode intentioner til succes.

Dem, der lykkes med det, de bliver dog også bange, når det for alvor begynder at se ud som om, at de er ved at nå i mål. For det er psykologien i al forandring for

der findes ingen forandring uden frygt – og

der er ingen vej udenom. Der er kun vejen side om side med den

Dem, der kommer i mål. De lærer undervejs, at frygten ikke er til at komme udenom. At det ikke er til nogen nytte overhovedet at forsøge. Til nogen nytte at fornægte den. Tværtimod. For de erfarer, at ved at hilse den ind i varmen falder frygten til ro. Ikke at den skal ind i varmen for at den skal tage styringen, for det har de fortalt den, at den har de. Den må sidde ved deres side, hvis den vil, men det er dem, der styrer. De forstår efterhånden, at den har en funktion, som har rødder helt tilbage til evolutionens begyndelse, hvor den skulle sikre deres overlevelse blandt arterne på savannen. Og de forstår, at det urinstinkt er det, der sætter igang her i det moderne liv i det 21’ende århundrede. De mærker også, at det er ok og at de ikke behøver at leve deres liv efter dens stemme, fordi de faktisk ikke er i reel fare, selvom frygten sætter hele beredskabet igang. Men det er ok. Og de indser mere og mere, at når bare, de tager den ind i varmen, falder den til ro. Og de bliver så ved med systematisk og sikkert at tage de skridt, de skal tage hen mod det mål, de gerne vil nå. De forstår efterhånden, at det er ren hjernekemi. Og de fortsætter så – med frygten ved deres side – med at gå skridtene. Indtil de er i mål.

Er du lammet af frygt?

  1. Hvad er det, du drømmer om at ændre i dit liv?
  2. Hvad kunne dit første/næste skridt være?
  3. Hvad er konsekvensen for dig, hvis ikke du går det skridt?
  4. Hvordan ville det være at tage frygten med dig som en ven og stoppe med at bekæmpe den?

Jeg véd, det kræver mod at gå igennem porten til noget nyt og at have frygten med som følgesvend. Af egen erfaring, hvor selv en kostomlægning får frygten til at stikke næsen frem. Og jeg véd det som vidne til alle de ualmindelig modige mennesker, jeg møder i min hverdag, der seriøste har sat sig for at forandre noget i deres liv.

It takes nuts at skabe forandring.

Men jeg håber af hele mit hjerte, at jeg har talt til dit modige hjerte. For jeg elsker tanken om, at vi ALLE gør og lever lige præcis det liv, som vores hjerte længes efter. Det har verden brug for. Har du også?

Kærligst Charlotte

 

Vil du også have hjælp til endelig at komme i mål med det, du længes efter?

Så kan du booke mig her mail@charlotteskaaning.dk 

Ved booking af 3 sessioner på én gang sparer du kr 50/time

Ved booking af 5 sessioner på én gang sparer du kr 100/time

Du skal være velkommen!