Kategoriarkiv: Drømme

20171129_090545028_iOS

Så længe der er drømme er der liv

20171129_090545028_iOS…og de venter på at blive foldet ud…

Du synes, du har al mulig grund til at være glad. Du har, hvad du har brug for. Du har ikke noget at klage over….MEN…det er som om, der er noget, der mangler. Du går faktisk og er trist, urolig og ængstelig.

Det kan være, at du som så mange mange andre i vores verden har mistet forbindelsen ind til kernen af dig. Altså til den, du er på et lidt dybere plan. Dine inderst drømme, din passion. Du oplever måske nok, at der sker udvikling på områder af dit liv. Du oplever nok, at du har, hvad du har brug for materielt. Du har en god familie. Godt job, sød kæreste, gode venner o.s.v. Og alligevel har du følelsen af, at der mangler noget.

Du oplever under overfalden, at meningsløshed, håbløshed, følelser af utilstrækkelighed, depression, angst, stress m.m. lurer. Du hænger lige i med fingerspidserne. Det er anstrengende.

Du længes efter dig selv. At være i kontakt med dig selv og at kunne mærke dig selv. Du længes efter at mærke din passion, dine drømme, dit formål.

Hvis du har det ligesom mig, kan jeg ikke tale dig nok op til at finde ind til det. Altså finde ind til din passion, dine drømme, dit formål. Jeg har arbejdet med mig selv i mange mange år. Jeg har søgt i mange mange år. Jeg har søgt mening, jeg har søgt at udfylde en indre tomhed. Med lidt af hvert. Og det er ikke alt, der har været lige godt. For mig. Fx kærlighedsforhold, der blev “brugt” til at fylde op. Til randen. Jeg troede, det var kærlighed. I dag ser, at det var det ikke. Det var afhængighed, uro, angst, dope. Men jeg blev fyldt op. Og det lukkede for en stund et hul af tomhed. Hullet var selvfølgelig endnu større, når jeg igen fandt mig selv ude af forholdet. Og hvor vil jeg hen med det? Der er så mange måder at lukke hullet af indre tomhed på. Kærlighedsforhold var “metoden” for mig. Andre tyer til alkohol, stoffer, mad, arbejdsnarkomani, ekstremsport, lykkepiller o.s.v. Der er så meget af det…tomhed. Og der er så mange måder at lukke det på. MEN…

…Og nu vender jeg tilbage til det med drømme, passion og formål. FOR det er der, hvor tingene begynder at tage en anden retning for mig. Det er dér, hvor jeg mærker en gnist, en glæde, en lyst…..det er dér, hvor jeg begynder at forfølge det, at alting vender. Ikke bare lige sådan. En lang, sej, sjov, hård kamp…..Men skridt for skridt. Én dag ad gangen. Ja ét år ad gangen vender tingene. Det vender derfra, hvor indre tomhed mere og mere bliver overtaget af fylde, mening og kærlighed. Vaskeægte kærlighed, meningsfuldhed, taknemmelighed.

Og hvad gør man så, hvis man ikke véd, hvad man drømmer om, kender sin passion, kender sit formål?

KORT OG GODT: MAN STARTER ET STED. MAN GÅR BARE IGANG. 

Der findes ingen opskrift på det. Altså der findes din vej, der findes min vej, der findes din nabos vej. Der er SÅ mange veje at gå. Og det er som Franz Kafka skriver: Du skaber vejen, mens du går den.

Én af de ting, der har stået på min drømme- og passionsliste i mange mange år er at hjælpe andre mennesker til at finde deres drømme og passion. Finde det sted, hvor glæden og lysten ligger og gå med det i livet. Og det er den dag i dag noget af det mest meningsskabende i mit liv. Jeg er ydmyg, taknemmelig og fuld af beundring overfor hver og én, der har vist mig den tillid og vovet at tage den rejse og gå de første spæde skridt med mig ved deres side.  For det er som med kærlighed og som digteren Kristen Bjørnkjær udtrykker det: Ikke for sarte sjæle… Men det er også der, hvor vi faktisk tør den sarthed og sårbarhed, som det er at gå med sit hjerte, at styrken er at finde. 

Er det noget for dig? Var det noget med en “stifinder” til at støtte, inspirere og kærligt udfordre dig ind til det, der bare venter på at blive pakket ud i dit liv? Jeg går gerne med dig!

Du er velkommen til helt uforpligtende at kontakte mig. Priser og Kontaktoplysninger her 

PS VIGTIGT: Det er aldrig aldrig ALDRIG for sent!!!

 

 

Slå ud med armene. Lad dig opsluge. Lad dig begejstre. Slå håret ud. Fold idéerne ud. Visionerne, slå dem op på spejlet. Så du bliver mindet om. Igen og igen og igen. Du bevæger dig mod noget ligeså snart, du har tænkt tanken. Du lader det blive virkeligt ligeså snart, du sætter ord på det. Sætter billeder på det.

Du bliver lidt rundtosset og lidt bange. Ja, det gør du. Det er ok. Du skal bare være modig. Og det er du. Ingen kan tage det fra dig. Ingen skal du lade tage dit mod fra dig. Ingen. Modet. Det bor i dig.

Tænk på alt det, du har udrettet indtil nu. Der er noget. Der er ALTID noget. Selvom det NOGET ikke harmonerer med det, du havde forestillet dig. Find ud af det. Find ud af, hvor du har måttet mønstre mod og er gået dine usikre skridt for mere frihed, for mere kærlighed, for mere fred, for mere….Du véd hvad….Det bliver aldrig en fiasko at have vovet. Også selvom udfaldet ikke blev, som du ventede. Rank din ryg med stolthed for det mod, du udviste i situationen.

Dit mod bor i dig. Er der flere skridt, du skal gå, som kræver dit mod? Arme der trænger til at sprede sig i fuldt vingefang? Noget, der står på vågeblus i et mørkt kammer, der venter på, at du tænder lidt op for det. At du lader dig opsluge af det, hengive dig, begejstres? Store drømme, du knap tør tænke til ende, men som bliver ved med rumstere som en lille kløe, der ikke rigtig vil forsvinde. GØR det: Fat mod. Spred vingefanget. Grib drømmene. Med andre ord: Carpe Diem!

 

 

Kreativitet – en del af det at være menneske

 

15403599_1183453728399086_9146893678519622963_oDet er fuldstændig afgørende for min trivsel at udfolde mig kreativt. Det er gået op for mig, hvor meget, jeg har ignoreret en trang, der egentlig har været der i årevis og at det er vigtigt for mig at tage det alvorligt. Altså at sikre mig den tid, der skal til for at dyrke det skabende. For det er ligesom at trække vejret. Det er en ventil, hvor der både strømmer energi ud og kommer ny energi ind.

Jeg er af den overbevisning, at alle mennesker selvfølgelig er kreative. Selvom mange siger, at de ikke er det. Men vi er født skabende. Vi er skabelse. Vi er celler i den store skabelse, så hvordan kan vi være “ikke kreative”? Det kan godt være, at kreativiteten i os ikke har fået næring, fået luft, er blevet trynet, latterliggjort o.s.v. Men den er der alligevel. Det er kun et spørgsmål om at vække den til live igen.

At være i kontakt med min kreativitet gør mig til et helt menneske. Som at trække vejret og ikke kunne det, så ville jeg dø. Sådan føles det også, når ikke jeg prioriterer det at være skabende. Selvfølgelig ikke at jeg falder død om. Men som om min sjæl dør en lille smule. Det bliver lidt ørkesløst og meningsløst at bevæge mig omkring i livet. Jeg kan se ud som om, jeg er her. Men min sjæl sidder et sted i et hjørne og tørster.

Lykkeligvis har tingene artet sig så meget henad vejen, at det skabende element fylder ganske meget i mit liv i dag. Så meget, at jeg brænder for at hjælpe andre til at få kontakt til deres skabende evner i sig.

Skulle du føle en tørst efter det samme, som jeg så tit har mærket, efter at udfolde dig, udvide dig selv gennem din kreativitet, synes jeg du skal kigge med her. For jeg starter lige om lidt et nyt hold op, hvor du får rig lejlighed til at bringe din kreative ild i spil på lærred.

design-26

 

 

 

 

Det kræver absolut ingen forkundskaber at deltage. Alle bliver guidet individuelt både i forhold til materialer, teknikker og selv processen.

Du skal være meget velkommen

Du kan tilmelde dig ved at skrive til mig på mail@charlotteskaaning.dk eller mail@artbyc.dk eller tlf 28990590

Kærlig hilsen

Charlotte