Kategoriarkiv: Særligt sensitiv

IMG_9200

I mange år tog jeg sorgerne på forskud, men det har jeg nu aldrig haft glæde af

Forretningerne er lukket, indkøbene gjort, puslespillet om, hvem der skal holde jul hvor, er lagt, afsløringen af , hvordan træet er pyntet, hvor skævt det står, om stjernen nu bliver siddende, venter nogle timer endnu. Mange af os har pisket rundt som små duracell-kaniner og bum: Stilhed. Stilstand. Ikke mere at GØRE. Det er tid til VÆREN. Og det trænger vi til. Vi LÆNGES efter det.

20171202_135335361_iOS

Så sidder vi der. Stearinlysene er tændt. Der er tændt op i pejsen eller fireplace på tv-skærmen. Og der er stille. Stille Nacht, som de synger på tysk. Stille. Stille. Men hjertet banker. Du mærker dig selv. Du hører dig selv. Din hjerne kører på højtryk. Der er på ingen måde stille. Der er støj. Decembertravlhedens støj har ikke lagt sig i takt med, at du har lagt dig med benene oppe. Det fortsætter: “Har jeg nu husket? Skulle jeg ikke lige? Jeg kunne også lige!!! Jeg burde nu også!!! O.s.v. Der blev stille og alligevel larmer det. Er det sådan, det plejer at være?

IMG_9201

Der er ikke noget galt med dig. Lad os straks slå det fast. Ikke noget galt. Men det kan være, at du er blevet overstimuleret. Overstimulering vil rigtig mange sensitive mennesker opleve lige netop i denne tid med mange sanseindtryk, med mere travlhed end normalt, deadlines, med mange ting at huske på og med mange hensyn at tage. Vi er mange, der har mange bolde i luften af forskellig art og det tåler vi altså i forskellig grad. Nogle mere, nogle mindre.

Det allerbedste vi kan gøre for os selv og for at undgå overstimulering er at acceptere vores egne grænser og lytte til dem, når de banker på. Og blive siddende. Endelig. Selvom det larmer. 

Og det vil du sikkert give mig ret i. Og du vil kunne se fornuften i det. Men. Du vil sandsynligvis også indvende…..”Men, hvad så med?”, “Jamen, så får jeg dårlig samvittighed”, “Jamen, hvem skal så….? O.s.v.

Det har jeg virkelig stor forståelse for. Og jeg kender det kun alt for godt fra mig selv. Men jeg kender også til det at modstå fristelsen til at “gå med” indvendingerne. Jeg kender til det at give det “at gøre noget andet, end det jeg plejer at gøre” en ekstra chance.

D.v.s. når jeg automatisk får en impuls til at handle på en tanke (som fx når jeg har sat mig i sofaen med benene oppe), øver mig i at stå imod impulsen til handling og gør mig umage med at være med tanken. Jeg har erkendt, at jeg ikke behøver at handle på enhver tanke, der opstår i mit liv. Og jeg har erkendt, at visse tanker opstår så automatisk, at jeg knap registrerer dem. Jeg har med øvelse lært, at registrere dem, at genkende dem. Jeg har lært, at de scenarier (læs SKRÆKscenarier), som mine tanker bygger op inde i mig, hvis ikke jeg gør det ene, gør det andet o.s.v., slet ikke lever op til deres rygte. Ja, jeg kan genkende vores folkekære digter Benny Andersens rammende ord:

“I mange år tog jeg sorgerne på forskud, men det har jeg nu aldrig haft glæde af”.

Jeg har lært, at jeg må blive siddende og VÆRE uden at GØRE. Jeg har lært, fordi jeg har øvet mig, at jeg må have mine grænser, at jeg må have det som jeg har det uden, at jeg er forkert. Ja, jeg har lært, at jeg er helt OK lige som jeg er. Bare fordi, jeg ER. Og det er du også. Du er HELT OK lige som du ER.

Jeg er af den overbevisning, at

…når vi giver os selv plads og accept til at være, som vi er, giver vi også vore omgivelser friheden til det samme. At de kan være som de er.

Ja, de må måske ovenikøbet godt have lov til at blive siddende, uden at blive mødt af de samme plager, som du møder dig selv med? En lille invitation til også at tænke mere kærligt og tale mere venligt til dig selv.

brigitte-tohm-162814

Og her er det mit store juleønske for dig, dine og ja, alle mennesker på kloden, at vi alle må acceptere os, lige som vi er, og give frihed til, at andre er som de er.

Og NU:

Op med benene. Træk vejret. Acceptér tankerne, uroen. Træk vejeret. ALT er ok. Du ER. Det er jul. Lad freden sænke sig.

Kærlige hilsner Charlotte

PS Skal dette være julegaven til dig selv i år: Hvis du længes efter at kunne forstå og acceptere din sensitivitet bedre, er dette måske noget for dig. Se mentorforløb for sensitive – individuelt forløb her 

PPS – Og husk, hvis ikke du allerede har hentet den, at hente mini e-bog med inspiration til at finde mere indre ro her

 

 

ornella-binni-114183

Sensitivitet har et PR-Problem

 

I videon, som jeg jeg har linket til dig idag, taler mentor og coach Elena Herdieckerhoff om sensitivitet, som noget der vedrører os alle. Fordi, vi alle ER sensitive. Selvom der er forskel på, hvor lidt og hvor meget.

Verden har brug for sensitivitet. Verden har brug for, at vi som mennesker værdsætter de egenskaber som sensitivitet bringer med sig: empati, intuition, kreativitet. At vi står ved dem og bringer dem i spil i vores liv.

Håber, du må nyde videoen:

ht(Video) The gentle power of highly sensitive people

Kærlig hilsen Charlotte

 

ornella-binni-114183

Mod til sensitivitet

IMG_8556

Noget af det, jeg særligt har bemærket i løbet af dette år er, at der er flere og flere der begynder at få en forståelse for, at vi har brug for andet og mere i livet og i vores samfund end at være effektive, hurtige, strategisk tænkende, nøgterne, handlekraftige og have kontrol over hvert skridt, vi går. Jeg aner en tendens, der går i en anden retning. En tendens, hvor flere og flere i højere grad begynder at skatte det mere skrøbelige, det sensitive, det følsomme, det ikke målbare og det til tider ganske ufornuftige i mennesket.

Det kan kun få mig til at juble, når jeg f.eks. hører ledelsesfilosof Ole Fogh Kirkeby udtale:

“Når ledere idag skal ansætte nye medarbejdere skal de lede efter “robust skrøbelighed” hos medarbejdere, som formår at udnytte sensitivitet til at skabe innovation, som formår at udvikle nye værdier, som formår at turde satse og stå fast på de ting, de tror på.” Ole Fogh Kirkeby

Jeg bliver dagligt bekræftet i, hvad det betyder for det enkelte menneske at komme i og holde sig i kontakt med sin sensitivitet og følsomhed. Det gør jeg i form af synlig bedre trivsel og større tilfredshed med livet.

Jeg ser dagligt mennekser, der tager det alvorligt at stå ved deres sensitivitet, at stå ved deres menneskelige skrøbelighed for faktisk kun at komme til at føle sig stærkere desto mere de gør det. Jeg ser dem som pionerer i en tid, hvor mange har travlt og mange føler sig forkerte, hvis de ikke har det. Mennsker kan komme og sætte sig i stolen overfor mig og næsten have glemt at trække vejret. Eller i hvert fald have amputeret vejrtrækningen så meget, at de helt har mistet jordforbindelsen. De har knebet balderne så meget sammen, at de ikke længere véd, hvordan det føles, når man ikke gør det. Når man slapper af, når man bare er tilstede i stille og rolig væren. Langsomt begiver vi os så ud på en rejse sammen, hvor de stille og roligt begynder at trække vejret igen, sænker skuldrene og kommer tilstede i deres liv igen og kommer i kontakt med deres iboende sensitivitet. En rejse, hvor selvtilliden, selvværdet også genoprettes.

Det er mennesker, der har mobiliseret det mod, der skal til for at tage armtag med tidens koder og normer for den gode medarbejder, den gode ægtefælle, den gode forælder. De tager udfordringerne op og finder sig ikke mere i at lægge sig under for normer og måder at fungere på, som gør dem angste, triste, stressede, og får dem til at føle sig forkerte. De træder ud af skyggen, ind på scenen og gør sig gældende på deres præmisser. De er ikke ofre for andres menneskesyn og meninger om dem. De er ansvarsfulde og bevidste mennesker, der tager beslutninger og valg for sig selv. Det er mennsker, der derved giver andre friheden til at gøre det samme. De viser vejen.

Når de kommer til mig har de søgt støtte og opbakning for en tid. Det kan være ensomt at gå i en anden retning. Men kun en tid. Kun lige indtil det er blevet til det naturligste i verden at støtte sig selv og være den karavanefører i eget liv, hvor de føler frihed til at vælge og tage de sunde beslutninger for sig selv. De bliver pionerer for sig selv. Men de bliver det også for andre. Sådan nogle der går forrest. Dem har vi brug for. Dig har vi brug for. Til at følge trop. Til at gå med i førertrøjen.

Jeg synes, det er spændende tider, vi befinder os i. Jeg ser frem til det nye år, hvor der vil komme mere og mere af det her. Det tror jeg på. Og der vil være flere og flere, der vil stå ved, at de er sensitive, at det er skrøbeligt at være menneske. Og at det er en styrke.

Hvad tænker du? Ser du det samme som mig eller kunne du bare godt tænke dig, at det var dig, der så din sensitivitet som din styrke? Så er det individuelle forløb Særligt Sensitiv – Din Styrke er noget for dig. Se mere her skruet sammen lige til dig.

Kærlig hilsen

Charlotte

P.S. Jeg lover dig, at hver og én, der har taget det valg: at gøre deres sensitivitet til deres største styrke – de har vinket farvel til stress, angst, depression og mistrivsel. De LEVER. LIVET. Det sensitive liv – FULDT UD!

Du er velkommen til at kontakte mig for mere her på tlf 28 99 05 90 eller mail@charlotteskaaning.dk

P.S. Tilmeld dig også mit nyhedsbrev, hvor du får den gratis mini e-bog med 5 strategier til at skabe ro i et stresset nervesystem (De 5 strategier er bl.a. noget af det, vi går mere i dybden med i det individuelle forløb Særligt Sensitiv – Din Styrke).

Jeg er også at finde her på Facebook

Kreativitet – en del af det at være menneske

 

15403599_1183453728399086_9146893678519622963_oDet er fuldstændig afgørende for min trivsel at udfolde mig kreativt. Det er gået op for mig, hvor meget, jeg har ignoreret en trang, der egentlig har været der i årevis og at det er vigtigt for mig at tage det alvorligt. Altså at sikre mig den tid, der skal til for at dyrke det skabende. For det er ligesom at trække vejret. Det er en ventil, hvor der både strømmer energi ud og kommer ny energi ind.

Jeg er af den overbevisning, at alle mennesker selvfølgelig er kreative. Selvom mange siger, at de ikke er det. Men vi er født skabende. Vi er skabelse. Vi er celler i den store skabelse, så hvordan kan vi være “ikke kreative”? Det kan godt være, at kreativiteten i os ikke har fået næring, fået luft, er blevet trynet, latterliggjort o.s.v. Men den er der alligevel. Det er kun et spørgsmål om at vække den til live igen.

At være i kontakt med min kreativitet gør mig til et helt menneske. Som at trække vejret og ikke kunne det, så ville jeg dø. Sådan føles det også, når ikke jeg prioriterer det at være skabende. Selvfølgelig ikke at jeg falder død om. Men som om min sjæl dør en lille smule. Det bliver lidt ørkesløst og meningsløst at bevæge mig omkring i livet. Jeg kan se ud som om, jeg er her. Men min sjæl sidder et sted i et hjørne og tørster.

Lykkeligvis har tingene artet sig så meget henad vejen, at det skabende element fylder ganske meget i mit liv i dag. Så meget, at jeg brænder for at hjælpe andre til at få kontakt til deres skabende evner i sig.

Skulle du føle en tørst efter det samme, som jeg så tit har mærket, efter at udfolde dig, udvide dig selv gennem din kreativitet, synes jeg du skal kigge med her. For jeg starter lige om lidt et nyt hold op, hvor du får rig lejlighed til at bringe din kreative ild i spil på lærred.

design-26

 

 

 

 

Det kræver absolut ingen forkundskaber at deltage. Alle bliver guidet individuelt både i forhold til materialer, teknikker og selv processen.

Du skal være meget velkommen

Du kan tilmelde dig ved at skrive til mig på mail@charlotteskaaning.dk eller mail@artbyc.dk eller tlf 28990590

Kærlig hilsen

Charlotte

 

Din sensitivitet – en smuk og særegen blomst…

Skal man gå i terapi, fordi man er sensitiv? – bliver jeg nogle gange spurgt om.

Nej, svarer jeg, det skal man ikke. Men for mange særligt sensitive kan det give mening at få støtte og redskaber til at håndtere det at være sig, som den man virkelig er og med det sensitive væsen man har.

For rigtig mange sensitive gælder det nemlig, at der er mange udfordringer med det at være sensitiiv i et helt almindeligt hverdagsliv, og de udfordringer kan man med fordel få støtte og redskaber til at håndtere, så sensitiviteten bliver til mere glæde end daglig bekymring. For det er sådan, at det at være sensitiv for rigtig mange dagligt opleves problemfyldt og belastende. Og det er sådan, at mange særligt sensitive selv synes, og tillige ofte bakkes op af omgivelserne i, at det er sensitiviteten der er problemet. Men det er det ikke.

Sensitiviteten er som en smuk og særegen blomst, der har brug for sine særlige betingelser for at trives. Men i sig selv er der ikke noget galt med sensitiviteten. At tilgodese sin særlige sensitivitet svarer til, at der er planter, der har brug for visse betingelser for at trives og at der er andre planter, der har brug for andre betingelser. Og så indretter vi os efter deres forskellige behov. Anderledes er det ikke med sensitiviteten. Det er blot et spørgsmål om at finde ud, hvilke helt særlige betingelser, din sensitivitet har brug for, for at den kan blomstre, for at du kan blomstre. Og hvilke, der i særlig grad står i vejen for din trivsel.

Hvis ikke du har haft en “gartner” i dit liv, der lige har haft øje for de særlige betingelser, der er gode for dig, og som har kunnet støtte dig i at leve positivt med din sensitivitet, er det det, du kan bruge terapi/cpoaching til. Som det væksthus, hvor terapeuten/coachen er “gartneren”, som du i fællesskab med finder ud af, undersøger, hvilke betingelser, der er gode for dig, og i fællesskab undersøger, hvordan de betingelser kan skabes i et almindeligt hverdags-, familie- og arbejdsliv. Det er det terapi/coaching kan bruges til: at ændre betingelserne så du kan blomstre. Så din sensitivitet bliver til glæde mere end til bekymring.

Et Lev-Positivt-Med din-Sensitivitet-forløb vil skærpe dit fokus på, hvad der er godt for dig og hvad der ikke er godt for dig. Hvornår du har det godt, hvornår du ikke har det godt. Og du kan starte NU. Eller om en halv time, i aften. Når lige du har en ledig stund, så sæt dig ned med et stykke papir eller måske en notesbog, som du har dedikeret til dette personlige arbejde med dig og din sensitivitet. Du er igang med at finde ud, hvordan du lærer at leve mere positivt med din sensitivitet, og det er det, du skal bruge denne stund til at reflektere over. Det du skal tænke over lige nu er hvornår har jeg det godt? Hvornår føler du dig  glad, let, tilfreds i livet og med dig selv. Hvilke betingelser er tilstede, når du har det sådan? Undersøg det, reflekter over det og være specifik. Gå i detaljer. F.eks. hvis det er, når du er sammen med din familie. Så undersøg, hvilke situationer, det er i. Undersøg betingelserne. Er det på ferie, en særlig slags ferie, derhjemme, i hverdagen, når I gør noget særligt, gør ingenting o.s.v. Men undersøg også, hvad er det ved dig, hvad er det du gør, har gjort, som er med til at livsbetingelserne er gode for dig og din sensitivitet.

Kh Charlotte

I resonans med følsomheden

Som sensitiv går du sikkert rundt og hygger dig med (og jeg siger hygger med et glimt i øjet) at være sådan én, der føler meget og føler dybt: Når du er ked af det, er du meget ked af det, når du er irriteret er du meget irriteret, når du er glad er du meget glad o.s.v.

Er det dig? kan du genkende dig selv i det? Hvis ikke du allerede véd det, og har erkendt det, kan det være en mulighed, at du er særligt sensitiv. Du kan evt. tage testen her til højre på siden, hvis du er blevet nysgerrig.

Særligt sensitive oplever, sanser, mærker og føler meget. Måske har du igennem dit liv oplevet, at det er blevet problematiseret. At “der er vist også  er “noget” med det her barn, der var dig. Et “svagt” barn måske. Måske har du haft en følelse af, at det vist nok ikke var så positivt, det der “var” med dig. At det, for de voksne omkring dig, måske har været problematisk helt at forholde sig til dig og tackle dig og at det har sat sig som et spor i dig som om, der var noget galt med dig. Fordi du følte meget. Reagerede voldsommere, anderledes, overraskende o.s.v.

Æv for det, men heldigvis for, at der er nogen, der er kommet frem til, at det er normalt, at der ikke er noget forkert i at føle meget og at der ikke er noget forkert i at reagere på omgivelser, hvor der ikke er passende resonans på følsomheden. For det er det handler om, og det er det, der senere for sensitive kan forvolde vanskeligheder. Der har ikke været passende resonans fra de voksne. Ikke fordi de ikke ville. De forsøgte måske meget ihærdigt. Men de kunne ikke.

Men heldigvis er det noget, der kan rettes op på. Vi kan nemlig begynde at lave den resonans for os selv. I det øjeblik vi begynder på det, begynder vi også at kunne tage det positivt til os, at vi er ok og fuldstændig i orden og normale med alle vore følelser, som vi er. Så begynder vores negative selvfølelse af forandre sig, vores selvværd at øges, vores vitalitet, kreativitet at kunne udfolde sig. Ja den forvandling der hedder: fra svag og følsom  til sensitiv – med saft og kraft, kan ske.

Er det dig, skal det blive dig? Du kan evt. alliere dig med en god terapeut/coach som støtte til en sådan proces. Vil du læse mere om særligt sensitive, så følg linket her.

Fortsat god dag!

Kh Charlotte

P.S. Du kan hente yderligere inspiration i min mini-e-bog om at komme mere i ro ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her

dancing into life

Sensitiv – måske er det også bare mig…

…der er noget galt med…

Er det en sætning, du kender? Kender du også det, at du fornemmer noget i dine omgivelser, og når du så konfronterer dem med det, du fornemmer, så kan de slet ikke genkende det? Kender du til den forvirring, det kan medføre, frustration, den tvivl på dig selv og din egen dømmekraft, selvbebrejdelser eller beskyldninger som: Du er også for nærtagende? Du skal heller ikke være så følsom? Kender du det i en grad, så du nogen gange må spørge dig selv, om du er ved at blive tosset, og slutteligt må konkludere: det er også bare mig, der er noget galt med. Jeg ser åbenbart noget, som ikke er. Kender du det? Så kan det være, at du er særligt sensitiv.

Som særligt sensitiv har du nemlig et så stærkt sanse- og nerveapperat, der gør, at du ofte har en stærk fornemmelse af, hvad der foregår i andre mennesker. Og ikke alene det. Du har også ofte et forspring i forhold til, hvad andre mærker i sig selv. I hvert fald, de mennesker, du er sammen med, som har en svagere kontakt til deres indre følelseliv. Men fordi de har det, er det ikke ensbetydende med, at du er forkert på den. De kan bare ikke bekræfte, at dine fornemmesler er rigtige, fordi de kan ikke mærke eller genkende det, du mærker. Selvom det er i dem. Og det er det ofte. Hvis du tænker efter, vil du sikkert komme i tanker om flere episoder fra dit liv, hvor du  har tænkt: jamen, det var jo det, jeg sagde. Det var jo det, jeg fornemmede, men du/de benægtede, o.s.v. Du vil blive bekræftet i, at din intuition var rigtig. Hvis du tænker tilbage, ikk’?

Desværre kommer mange særligt sensitive til at vende det ind mod sig selv: at de er tossede, for nærtagende, afmarcherede o.s.v., og når de gør det, reagerer de med det afsæt, og bliver måske mere og mere insisterende på, at blive bekræftet i deres antagelser, bliver ulykkelige, føler sig misforståede og det kan føre store relationelle konflikter med sig.

Dybest set og med stor fordel vil det være gavnligt for dels din selvfølelse, den pågældende relation, hvor mønstret udspiller sig, at du som sensitiv begynder at tage dine fornemmelser og din intuition positivt til dig. D.v.s. stoler på, at den er rigtig, og forstår, at fordi omgivelsrne ikke kan bekræfte rigtigheden i det du mærker, ikke er ensbetydende med, at det er forkert, og slet ikke, at du er forkert. Den anden er heller ikke. Men det vil være gavnligt, at du begynder at forstå, at ja, du mærker med meget stor sandsynlighed faktisk rigtigt. Men at den anden ikke har den kontakt til sig selv, at denne simpelthen ikke kan mærke det. Selvom det er i denne selv. Måske kommer det senere. Måske kommer det ikke.

At tage din sensitivitet, intuition positivt til dig, kan måske letteregøre din relation til den, som ikke har den ej heller har den dybe kontakt til sit eget følelseliv, fordi du begynder at forstå, at du ikke er forkert, men at I bare er forskellige. På godt og ondt, men på langt mere godt, når du forstår hvem du selv er og kan være stolt af det. Mon du er det? Stolt af din sensitivitet? Måske er det et nyt personligt arbejdspunkt for dig? Måske??? Kan du få øje på, hvilke nye dimensioner, der kan opstå i dit liv? Ikke mindst i relationerne i dit liv?

Kh Charlotte

P.S. Du forstodbudskabet ikk’? Der er ikke noget galt med dig. Overhovedet!