Slå ud med armene. Lad dig opsluge. Lad dig begejstre. Slå håret ud. Fold idéerne ud. Visionerne, slå dem op på spejlet. Så du bliver mindet om. Igen og igen og igen. Du bevæger dig mod noget ligeså snart, du har tænkt tanken. Du lader det blive virkeligt ligeså snart, du sætter ord på det. Sætter billeder på det.

Du bliver lidt rundtosset og lidt bange. Ja, det gør du. Det er ok. Du skal bare være modig. Og det er du. Ingen kan tage det fra dig. Ingen skal du lade tage dit mod fra dig. Ingen. Modet. Det bor i dig.

Tænk på alt det, du har udrettet indtil nu. Der er noget. Der er ALTID noget. Selvom det NOGET ikke harmonerer med det, du havde forestillet dig. Find ud af det. Find ud af, hvor du har måttet mønstre mod og er gået dine usikre skridt for mere frihed, for mere kærlighed, for mere fred, for mere….Du véd hvad….Det bliver aldrig en fiasko at have vovet. Også selvom udfaldet ikke blev, som du ventede. Rank din ryg med stolthed for det mod, du udviste i situationen.

Dit mod bor i dig. Er der flere skridt, du skal gå, som kræver dit mod? Arme der trænger til at sprede sig i fuldt vingefang? Noget, der står på vågeblus i et mørkt kammer, der venter på, at du tænder lidt op for det. At du lader dig opsluge af det, hengive dig, begejstres? Store drømme, du knap tør tænke til ende, men som bliver ved med rumstere som en lille kløe, der ikke rigtig vil forsvinde. GØR det: Fat mod. Spred vingefanget. Grib drømmene. Med andre ord: Carpe Diem!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *