15403599_1183453728399086_9146893678519622963_oDet er fuldstændig afgørende for min trivsel at udfolde mig kreativt. Det er gået op for mig, hvor meget, jeg har ignoreret en trang, der egentlig har været der i årevis og at det er vigtigt for mig at tage det alvorligt. Altså at sikre mig den tid, der skal til for at dyrke det skabende. For det er ligesom at trække vejret. Det er en ventil, hvor der både strømmer energi ud og kommer ny energi ind.

Jeg er af den overbevisning, at alle mennesker selvfølgelig er kreative. Selvom mange siger, at de ikke er det. Men vi er født skabende. Vi er skabelse. Vi er celler i den store skabelse, så hvordan kan vi være “ikke kreative”? Det kan godt være, at kreativiteten i os ikke har fået næring, fået luft, er blevet trynet, latterliggjort o.s.v. Men den er der alligevel. Det er kun et spørgsmål om at vække den til live igen.

At være i kontakt med min kreativitet gør mig til et helt menneske. Som at trække vejret og ikke kunne det, så ville jeg dø. Sådan føles det også, når ikke jeg prioriterer det at være skabende. Selvfølgelig ikke at jeg falder død om. Men som om min sjæl dør en lille smule. Det bliver lidt ørkesløst og meningsløst at bevæge mig omkring i livet. Jeg kan se ud som om, jeg er her. Men min sjæl sidder et sted i et hjørne og tørster.

Lykkeligvis har tingene artet sig så meget henad vejen, at det skabende element fylder ganske meget i mit liv i dag. Så meget, at jeg brænder for at hjælpe andre til at få kontakt til deres skabende evner i sig.

Skulle du føle en tørst efter det samme, som jeg så tit har mærket, efter at udfolde dig, udvide dig selv gennem din kreativitet, synes jeg du skal kigge med her. For jeg starter lige om lidt et nyt hold op, hvor du får rig lejlighed til at bringe din kreative ild i spil på lærred.

design-26

 

 

 

 

Det kræver absolut ingen forkundskaber at deltage. Alle bliver guidet individuelt både i forhold til materialer, teknikker og selv processen.

Du skal være meget velkommen

Du kan tilmelde dig ved at skrive til mig på mail@charlotteskaaning.dk eller mail@artbyc.dk eller tlf 28990590

Kærlig hilsen

Charlotte

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *