I psykoterapi træder du ind i et fortroligt rum, hvor jeg som udefrakommende via samtale hjælper dig til selvstøtte i de udfordringer, dilemmaer og problematikker, du står med i dit liv.

Om du står i en akut krise eller har bygget en indre ubalance, f.eks. angst, depression, stress eller andet op over lang tid er der hjælp at hente i samtaleterapi.

Jeg arbejder med afsæt i et humanistisk/oplevelsesorienteret menneskesyn. D.v.s. ud fra tanken om, at vi alle er unikke samtidig med, at vi også har nogle vikår tilfælles, der gør sig gældende i kraft af det at være menneske.

Mit udgangspunkt i terapien er altid en stræben efter at møde og forstå dig ud fra din oplevelse af dig selv og din situation. Det er der hvor dit ønske om udvikling for alvor får et rum for at skabe forandring i din tilværelse.

I praksis betyder det, at der i terapien vil være fokus på at komme i kontakt med, opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer. Der vil også være fokus på, hvordan indsigter og erkendelser bliver til en naturlig del af det at være i og leve dit liv.

Jeg arbejder  jeg-støttende forstået på den måde, at jeg hele tiden har i fokus, at det er dine indre ressourcer, potentialer og nye indsigter, der skal bringe dig til den forandring, som du ønsker.

Du er velkommen til at kontakte mig for nærmere afklaring, inden du beslutter dig for terapi hos mig.  Jeg kan kontaktes her.

Priser og kontaktoplysninger her